Aktuelle priser for egenbetaling til psykolog
Ved henvisning fra læge til psykolog
Priserne reguleres to gange årligt hhv. 1. april og 1. oktober. Dette gøres uden varsel.
Denne oversigt er ikke fuldstændig, men udtryk for priserne på de oftest anvendte ydelser.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
Når man har en henvisning fra læge til psykolog, medfører det en tilskudsordning fra det offentlige, således at det offentlige system betaler hele eller dele af psykologens honorar for optil 12 enkeltkonsultationer pr. henvisning. Der vil således – i langt de fleste tilfælde – være tale om, at man selv skal betale for dele af psykologens honorar. Prisen herfor er fastsat af en overenskomst, hvorfor den vil være den samme uanset hvilken psykolog indenfor ordningen, som man får en tid hos. For at man kan gøre brug af denne tilskudsordning, skal man – ud over at have en lægehenvisning – finde en psykolog, som har et såkaldt ydernummer. Jeg har et ydernummer, hvorfor jeg har mulighed for, at tilbyde psykologbehandling indenfor denne ordning.
Lægen kan aktuelt gøre brug af én af følgende henvisningsårsager:
1. røveri-, volds- og voldtægtsofre
2. trafik- og ulykkesofre
3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer
4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
6. pårørende ved dødsfald
7. personer, der har forsøgt selvmord
8. kvinder, der får eller skal have foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
9. personer, der inden det fyldte 18. år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
10. personer med let til moderat depression
11. personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD
Henvisningsårsag 2-11:
Første konsultation, 45 minutter = enkeltkonsultation: kr. 490,74
Efterfølgende konsultation, 45 minutter = enkeltkonsultation: kr. 409,20
Første konsultation, 90 minutter = dobbeltkonsultation: kr. 899,94
Efterfølgende konsultation, 90 minutter = dobbeltkonsultation: kr. 818,40
Henvisningsårsag 1:
Alle psykologydelser indenfor ordningen er i denne sammenhæng uden økonomisk omkostning for dig.
Indberetning af behandling til Sygeforsikring ”danmark”
Hvis du har tegnet en forsikring hos Sygeforsikring ”danmark” og har en henvisning fra læge til psykolog, vil du kunne få tilskud fra Sygeforsikring ”danmark”. Du kan vælge selv at indberette behandlingerne til Sygeforsikring ”danmark” eller vælge at psykologens GDPR Compliant IT system sættes op til at indberette behandlingerne elektronisk til Sygeforsikring ”danmark”.
Pr. elektronisk indberetning til Sygeforsikring ”danmark” opkræves du: kr. 5,00
Direkte afregning med sundhedsforsikring eller andre aktører:
I langt de fleste tilfælde, kan du lave aftale med den aktør, der har bevilget penge til betaling af din psykologbehandling, at udbetaling af bevillingen er noget der foregår mellem dig og den ”bevilgende aktør”.
Hvis du ønsker / vælger, at udbetaling af bevillingen fra din ”bevilgende aktør” er noget, der foregår mellem din ”bevilgende aktør” og psykologen, vil det medføre, at psykologen skal bruge ekstra ressourcer herpå end hvis afregningen foregår direkte mellem dig og psykologen.
For direkte afregning med din ”bevilgende aktør” opkræves du pr. enkeltkonsultation: kr. 60,00
For direkte afregning med din “bevilgende aktør” opkræves du pr. enkeltkonsultation: kr. 120,00
Hvis din ”bevilgende aktør” kræver udtalelse eller andet fra psykologens side i forbindelse med din ”bevilgende aktørs” i tilknytning til dit forløb hos psykologen, vil det igen kræve ressourcer af psykologen. Bemærk: En psykologfaglig erklæring, udtalelse m.v. kan ikke sammenlignes med udarbejdelse af en lægeerklæring. Det er en langt mere tidskrævende opgave.
For hvert påbegyndte 15. minut, der anvendes til udarbejdelse og fremsendelse af udtalelse eller lign. til din ”bevilgende aktør” opkræves du: kr. 400,00