Den psykologfaglige metode

Videnskabsteori og -metodik

Som psykolog er jeg uddannet til at anvende videnskabsteoretiske og -metodiske tilgange. For mig betyder det konkret:

  • At jeg skal være opmærksom på mine egne hypoteser og hvorledes disse kan påvirke, det jeg mener jeg observerer.
  • At jeg skal være ydmyg og altid parat til at forlade mine egne hypoteser, hvis data viser sig at være i strid med mine hypoteser.
  • At jeg forsøger at finde noget som er sandt fremfor at forsøge at finde noget der kan bekræfte mig i at mine hypoteser er rigtige. Med andre ord er det vigtigt, at jeg ikke drives af en motivation om at få ret, men at jeg går til mit arbejde med en motivation om at undersøge og observere med så åbent et sind og hjerte som det er mig muligt.
  • At jeg skal være opmærksom på, at jeg ikke står udenfor og kigger ind på det jeg observerer og udforsker, men at jeg er en del af det, der udforskes. Med andre ord: det man som psykolog bringer med til bordet, påvirker de andre rundt om bordet.

Min psykologfaglige metode/”værktøjskasse”

Den kognitive/den kognitive adfærdsteoriske (KAT), den mindfulness baserede kognitive (MBKT),  den såkaldte sokratiske dialog, Byron Katies metode til “at undersøge tanker” samt den compasssion fokuserede tilgang udgør store dele af den psykologfaglige “værktøjskasse”, som gøres brug af her i Institut for Psykisk Sundhed. Alle disse tilgange går ofte samlet under betegnelsen kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi.

I kognitiv terapi og metode tages der udgangspunkt i de problemer personen står med her og nu. Man skal således ikke nødvendigvis fokusere på barndommens oplevelser og erfaring for at kunne få det bedre her og nu. Har de problemer man har lige nu, at gøre med oplevelser og erfaringer opnået i barndommen. bliver det nødvendigt at gå ind at arbejde med disse for at opnå en forbedring i personens aktuelle situation. Fokus er dog hele tiden på at hjælpe personen med at få det bedre i sin aktuelle dagligdag, uanset om det kræver “rejser” tilbage i fortiden eller ej.

Kognitiv terapi og metode er også kendetegnet ved, at man har fokus på personens tanker, handlinger, følelser og kropslige reaktioner i situationer, hvor personen oplever, at han eller hun har problemer. Tanker, følelser, krop og handlinger er internt forbundet, hvilket betyder, at hvis du har en tanke, vil der også være kropslige reaktioner, følelser og handlinger af forskellige art forbundet hermed. Ved at det forholder sig således (hvilket kognitive terapeuter mener), så kan der skabes forandringer i mennesket ved enten at forsøge at arbejde med personens tankerne, følelserne, krop eller handlinger. Det kan godt lyde lidt kryptisk, men det bliver mere klart, når man har arbejdet med det i en periode.

Mindfulness er en tilgang, hvor man forsøger at styrke fire områder: accept, tillid, venlighed og en åben ikke dømmende nysgerrighed. Man forsøger også, at styrke den enkeltes evne til at være til stede i nuet. Denne tilgang åbner op for at ens erkendelse og kendskab til sig selv bliver større, hvilket medfører, at man på en mere brugbar måde kan navigere gennem tilværelsen. Erfaringsmæssigt er det også en god tilgang når man gerne vil bruge den mere følelsesmæssige og compassion fokuserede tilgang for herigennem at kunne assistere med en bedring, udvikling og/eller forandring.

Der tales jævnligt om første, anden og tredje bølge indenfor den kognitive teori og metode. Disse begreber tilknyttes det historiske forløb, som den kognitive teori og metode hidtil har gennemgået. Første bølge udgjorde den adfærdsterapeutiske tilgang, anden bølge den kognitive og tredje bølge den mindfulnessbaserede og compassion fokuserede tilgang hvor accept, venlighed, åben nysgerrighed, m.v. er helt centrale.

De bagvedliggende psykologfaglige teorier

Hvorledes psykologen forstår mennesket og dets bevæggrunde er farvet af de psykologfaglige teorier som psykologen især finder inspiration i. Her hos Institut for Psykisk Sundhed er disse ud over den ovenfor beskrevne kognitive teori: 

  • systemtisk og narrativ teori
  • evulolutionspsykologisk teori
  • psykodynamisk teori
  • eksistentialistisk teori

Hos Institut for Psykisk Sundhed er der ud over sundhedspsykologi også hele tiden en interesse for hvilke faktorer der gælder for alle mennesker – det såkaldt almen menneskelige.

Generelt om forløb hos psykolog

Samarbejde mellem dig/jer der inviterer en psykolog med indenfor når der ønskes at opnås et effektivt resultat er helt centralt. Psykologen kan facilitere en udvikling og en bedring, forsøge at tjene dig/jer og din/jeres proces, men psykologen kan ikke skabe resultater. For at skabe resultater kræves der fra din/jeres side deltagelse, engagement og en indsats i processen.  For at gøre brug af en analogi:  Hvis du gerne vil blive bedre til en sportsgren og du hyrer en træner til at hjælpe dig med det. Træneren kan vise dig teknikker, tilgange, forsøge at motivere m.v., men det er måden hvorpå du arbejder med den viden, indsigt og engagement træneren tilbyder dig, som gør om du bliver bedre til sportsgrenen eller ej.

Sagt på en anden måde: En psykolog kan ikke “fixe” dit problem, men psykologen kan tjene dig og din proces til at du opnår effektfulde og brugbare resultater. Dog skal også pointeres, at ligesom en brugbar og dygtig træner er bedre end en mindre god én af slagsen for at kunne opnå brugbare og ønskede resultater, så gælder det samme for psykologer. Så psykologens bidrag til din proces har bestemt også af central betydning for at have mulighed for, at opnå brugbare og virkningsfulde resultater.

Kontakt

Telefon: 53 57 36 15
Email: mail@ifps.dk