Panikangst

Kan du mærke panikangst i din krop?

Få hjælp med det samme til at dæmpe din angst og dødsfrygt

Resumé

Vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelser og hjertebanken. Panikangst kan dukke op som lyn fra en klar himmel og give dig følelsen af, at du fuldstændig mister kontrol over dig selv. Mange tror, at de er ved at dø – eller ved at blive sindssyge. Det er de dog ikke – de er bare i en tilstand af panikangst.

Panikangst er en almindelig tilstand, som rigtig mange mennesker oplever – og med den helt rigtige professionelle hjælp har panikangst hidtil vist sig at være relativt nemt at behandle.

Jeg har hjulpet mange mennesker fri af den panikangst, der tyngede i deres liv. Som psykolog lægger jeg vægt på at møde alle i øjenhøjde, for det er mine metoder, der skal passe til dig (og ikke omvendt). Hvis du allerede nu ved du har brug for hjælp, er du meget velkommen til at booke en konsultation. Jeg har klinik i Vanløse og Brønshøj og ingen ventetider.

Hvad er klare symptomer på panikangst?

Ved panikangst er det typisk at opleve vejrtrækningsbesvær eller en følelse af at blive kvalt, som kan gå direkte over i, at du begynder at hyperventilere. Hyperventilationen kan gøre dig svimmel og ør og give dig en fornemmelse af at være i en slags uvirkelighedstilstand. Dit hjerte vil måske begynde at banke rigtig hurtigt og du vil muligvis også mærke en trykken for eller en direkte smerte i brystet. Panikangsten kan også give en sovende fornemmelse i arme og ben. Alt det kan få din krop til at ryste med store temperatursvingninger – gå fra at fryse til at svede og retur igen på ganske kort tid.

Behandling af panikangst

Panikangst er ofte forbundet med angsten for at dø. Hvis du oplever en dødsangst, så vil en central del af din behandling hos mig sætte fokus på din relation til din egen og til andres død.

Vi vil finde frem til de tanker du har især før og under panikangstanfaldene, og vi vil undersøge og udfordre disse tanker. På den måde kan jeg i samspil med mine metoder og dig hjælpe dig til at tænke anderledes og finde mere fred i det faktum, at døden er en helt naturlig og uundgåelig del af livet.

Vi kommer til at arbejde med hele dit system (dine tanker, dine følelser, din krop og din adfærd), som er internt forbundne. Du vil også modtage undervisning og mulige forslag til ændring af din adfærd, som en del af behandlingen.

Angsten for at miste kontrol og følelsen af skam

Jeg bruger samme behandlingstilgang til mennesker, der er bange for at miste kontrol. Angsten for at miste kontrol går ofte hånd i hånd med angst i alle mulige afskygninger. Ved panikangst ses angsten for at miste kontrol både sammen med angsten for at dø men også i forbindelse med situationer, hvor man oplever at være fastlåst. Det kan eksempelvis komme til udtryk, når du kører med offentlig transport, er til undervisning eller til en teaterforestilling.

Under selve behandlingen arbejder vi i særlig grad med den skam, som mange forbinder med at opleve et kontroltab under en oplevelse af panikangst. I en sådan situation er der også tale om en social angst.

Dette giver forskellige facetter til angsten – eksempelvis hvorfor den opstår og sætter sig fast. Alt det er vigtigt og noget, som jeg er opmærksom på, så behandlingen kan opnå de ønskede resultater. Her har jeg et godt overblik over, et indgående kendskab til og en lang erfaring, som jeg tager med ind i behandlingen.

Book en konsultation eller en intro-samtale

Du meget velkommen til at  kontakte mig og booke din første konsultation i Vanløse og Brønshøj.

Du kan også booke gratis intro-samtale, hvis du er i tvivl om du vil starte op i et forløb hos mig.

Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig.

Kontakt

Telefon: 53 57 36 15
Email: mail@ifps.dk