Den psykologfaglige metode

Videnskabsteori og -metodik

Som psykolog er jeg uddannet til at anvende videnskabsteoretiske og -metodiske tilgange. For mig betyder det konkret:

• At jeg skal være opmærksom på mine egne hypoteser og hvorledes disse kan påvirke, det jeg mener jeg observerer.
• At jeg skal være ydmyg og altid parat til at forlade mine egne hypoteser, hvis data viser sig at være i strid med mine hypoteser.
• At jeg forsøger at finde noget som er sandt fremfor at forsøge at finde noget der kan bekræfte mig i at mine hypoteser er rigtige. Med andre ord er det vigtigt, at jeg ikke drives af en motivation om at få ret, men at jeg går til mit arbejde med en motivation om at undersøge og observere med så åbent et sind og hjerte som det er mig muligt.
• At jeg skal være opmærksom på, at jeg ikke står udenfor og kigger ind på det jeg observerer og udforsker, men at jeg er en del af det, der udforskes. Med andre ord: det man som psykolog bringer med til bordet, påvirker de andre rundt om bordet.

Min psykologfaglige metode/”værktøjskasse”

Den kognitive/den kognitive adfærdsteoriske tilgang (KAT), den mindfulness baserede kognitive tilgang (MBKT),  den såkaldte sokratiske dialog, Byron Katies metode til “at undersøge tanker” samt den compasssion fokuserede tilgang udgør store dele af den psykologfaglige “værktøjskasse”, som gøres brug af her i Institut for Psykisk Sundhed. Alle disse tilgange går ofte samlet under betegnelsen kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi.

I kognitiv terapi og metode tages der udgangspunkt i de problemer du står med her og nu. Der skal således ikke nødvendigvis fokusere på barndommens oplevelser og erfaring for at kunne få det bedre. Har de problemer du har lige nu at gøre med oplevelser og erfaringer opnået i barndommen, vil det dog med stor sandsynlighed blive nødvendigt at gå ind at arbejde med disse, for at opnå en forbedring i din aktuelle situation. Fokus er dog hele tiden på at hjælpe dig med at få det bedre i din aktuelle dagligdag, uanset om det kræver “rejser” tilbage i fortiden eller ej.

Kognitiv terapi og metode er også kendetegnet ved, at man har fokus på personens tanker, handlinger, følelser og kropslige reaktioner i situationer, hvor personen oplever, at han eller hun har problemer. Tanker, følelser, krop og handlinger er internt forbundet, hvilket betyder, at hvis du har en tanke, vil der også være kropslige reaktioner, følelser og handlinger af forskellige art forbundet hermed. Ved at det forholder sig således (hvilket kognitive terapeuter mener), så kan der skabes forandringer i mennesket ved enten at forsøge at arbejde med personens tankerne, følelserne, krop eller handlinger. Det kan godt lyde lidt kryptisk, men det bliver mere klart, når man har arbejdet med det i en periode.

Mindfulness er en tilgang, hvor man forsøger at styrke områder såsom accept, tillid, venlighed og en åben ikke dømmende nysgerrighed. Man forsøger også, at styrke den enkeltes evne til at være til stede i nuet. Denne tilgang åbner op for at ens erkendelse og kendskab til sig selv bliver større, hvilket medfører, at man på en mere brugbar måde kan navigere gennem tilværelsen. Erfaringsmæssigt er det også en god tilgang når man gerne vil bruge den mere følelsesmæssige og compassion fokuserede tilgang for herigennem at kunne assistere med en bedring, udvikling og/eller forandring.

En del af en forandring kan også komme via en større accept af den man er, de ressourcer og begrænsninger man selv og andre har etc. Ofte sættes accept i modsætning til forandring, men det har jeg – set ud fra mit perspektiv – erfaret ikke holder stik. Her hos mig ved Institut for Psykisk Sundhed er accept en helt naturlig del af det som er med til at skabe en forandring.

De bagvedliggende psykologfaglige teorier

Hvorledes psykologen forstår menneske og dets bevæggrunde er farvet af de psykologfaglige teorier psykologen især finder inspiration i. Ud over de ovenfor beskrevne kognitive tilgange finder jeg ofte inspiration i:

• evulolutionspsykologisk teori
• systemtisk og narrativ teori
• eksistentialistisk teori
• psykodynamisk teori

Jeg er særligt interesseret i hvad der er gældende for alle mennesker – det såkaldt almen menneskelige – samt i sundhedspsykologien og alle dens aspekter.

Jeg kan især godt lide den kognitive tilgang, fordi den i sig selv er helhedsorienteret og fordi det er her jeg oftest finder brugbare tilgange og metoder, når jeg skal søge at tjene dig og din proces bedst muligt i retning mod, at du kan opnå det som du gerne vil have ud af at gå i et forløb hos mig.

Generelt om forløb hos psykolog

Samarbejde mellem dig der inviterer en psykolog med indenfor når der ønskes at opnås et effektivt resultat er helt centralt. Psykologen kan facilitere en udvikling og en bedring, forsøge at tjene dig og din proces, men psykologen kan ikke skabe resultater. For at skabe resultater kræves der fra din side deltagelse, engagement og en indsats i processen.  For at gøre brug af en analogi:  Hvis du gerne vil blive bedre til en sportsgren og du hyrer en træner til at hjælpe dig med det. Træneren kan vise dig teknikker, tilgange, forsøge at motivere m.v., men det er måden hvorpå du arbejder med den viden, indsigt og engagement træneren tilbyder dig, som gør om du bliver bedre til sportsgrenen eller ej.

Sagt på en anden måde: En psykolog kan ikke “fixe” dit problem, men psykologen kan tjene dig og din proces til at du opnår effektfulde og brugbare resultater. Dog skal også pointeres, at ligesom en brugbar og dygtig træner er bedre end en mindre god én af slagsen for at kunne opnå brugbare og ønskede resultater, så gælder det samme for psykologer. Så psykologens bidrag til din proces har bestemt også betydning for at have mulighed for, at opnå brugbare og virkningsfulde resultater.