Autoritetsudvikling
– udvikling af dig som fagperson

På arbejdsmarkedet indtager vi mennesker autoritetsrolle og -opgaver når vi påtager os eksempelvis ledelsesopgaver, hyres/konsulteres grundet vores særlige faglige viden/indsigt eller repræsenterer statens magt. I vores privatliv er autoritetsrollen tydeligst at få øje på, når/hvis vi bliver forældre.

Når man indtager en autoritetsrolle kommer spørgsmålet om hvorledes man praktiserer sin autoritet i spil. Måden hvorpå vi går til vores autoritetsrolle, måden hvorpå vi praktiserer den og håndterer den magt, der ligger i den etc. har en umådelig stor betydning for graden af succes vi oplever i og med vores arbejde, om vi skader eller gavner, om vi selv kan holde ud at bære rollen m.v.

Jeg har over tid udviklet særlig viden og indsigt i forhold til de autoritetsroller vi mennesker indtager på arbejdsmarkedet og udviklingen heraf, hvorfor følgende beskrivelse fokuserer på udvikling af ens autoritetsopgaver og -rolle som fagperson.

Når man starter i forløb hos mig i forhold til udvikling af ens fagperson med autoritetsopgaver og -rolle vil vi som udgangspunkt typisk forsøge at skabe et overblik over de problemer og/eller udfordringer du oplever. Dette naturligvis set i samspillet mellem dig, som det menneske du er, de opgaver du skal løse og den virksomhed eller organisation du arbejder for etc. Vi vil også have øje for balancen mellem privatliv og arbejdsliv, hvilke værdier der er vigtige for dig etc.

Det er helt centralt vigtigt at indtage sin autoritet og sine opgaver på grund af sig selv og ikke på trods af sig selv.

Vi vil som start på forløbet lave en oversigt over hvilken målsætning, der skal være for vores og for dit arbejde med udvikling af din fagperson og din måde at indtage og praktisere din autoritet. Dette overblik over problemer/udfordringer og målsætning er i processen åben for justeringer, tilføjelser m.v. men danner dog en vigtig drivkraft i at skabe en retning, engagement og energi.

Alt ud fra hvilke udfordringer du står overfor i forhold til at praktisere din faglighed og autoriteten heri, vil der vælges de metoder, som der både erfaringsmæssigt men også videnskabeligt har vist sig at mest effektiv i forhold til at skabe en forandring, som også holder på den lange bane.

Min målsætning vil være at assistere dig med at skabe konkrete og målbare resultater samtidig med at du vil være bedre rustet til fremtidige udfordringer.

Autoritetsudvikling i forhold til ens fagperson falder indenfor rammerne af mine erhvervspsykologiske ydelser. Jeg har valgt, at priserne på mine erhvervspsykologiske ydelser ikke listes her på hjemmesiden eftersom de kan være afhængige af, om jeg har eller får andre opgaver i den virksomhed du repræsenterer eller ej. Uafhængigt af forholdene er priserne konkurrencedygtige og oplyses naturligvis gerne, hvis du tager kontakt til mig.

Uanset hvor du befinder dig i processen er du hjertelig velkommen. Hvis jeg tager udgangspunkt i mine mangeårige erfaringer med området og processerne i denne sammenhæng er det min vurdering at der vil være en god chance for, at du vil kunne få noget konstruktivt ud af at gå i et forløb hos mig. 

Kontakt

Telefon: 53 57 36 15
Email: mail@pspu.dk