Den psykologfaglige metode

Videnskabsteori og -metodik

Den helt centrale tilgang til arbejdet som psykolog er, at man hele tiden tager udgangspunkt i den postmoderne videnskabsteoretiske og metodiske tilgang. Dette handler primært om:

  •  At være opmærksom på egne hypoteser og hvorledes disse kan påvirke det man mener at observere.
  • At være ydmyg og altid parat til at forlade egne hypoteser, hvis data viser sig at være i strid med ens hypoteser. 
  • Det er således vigtigt, at man ikke har en motivation om at få ret, men at kunne undersøge og observere med så åbent et sind og hjerte som muligt. 
  • At være opmærksom på, at man ikke står udenfor og kigger ind på det man udforsker, men man er en del af det, der udforskes. Med andre ord: det man som psykolog bringer med til bordet, påvirker de andre rundt om bordet.

 

Den psykologfaglige metode/”værktøjskasse”

Den kognitive/den kognitive adfærdsteoriske (KAT), den mindfulnessbaserede kognitive (MBKT), den såkaldte sokratiske dialog samt Byron Katies metode til “at undersøge tanker” udgør meget store dele af den psykologfaglige “værktøjskasse” som gøres brug af her i Institut for Psykisk Sundhed. Alle disse tilgange går ofte samlet under betegnelsen kognitiv terapi eller kognitiv teori og metode. 

I kognitiv terapi og metode tages der udgangspunkt i de problemer personen står med her og nu. Man skal således ikke nødvendigvis fokusere på barndommens oplevelser og erfaring for at kunne få det bedre her og nu. Har de problemer man har lige nu, at gøre med oplevelser og erfaringer opnået i barndommen. bliver det nødvendigt at gå ind at arbejde med disse for at opnå en forbedring i personens aktuelle situation. Fokus er dog hele tiden på at hjælpe personen med at få det bedre i sin aktuelle dagligdag, uanset om det kræver “rejser” tilbage i fortiden eller ej.

Kognitiv terapi og metode er også kendetegnet ved, at man har fokus på personens tanker, handlinger, følelser og kropslige reaktioner i situationer, hvor personen oplever, at han eller hun har problemer. Tanker, følelser, krop og handlinger er internt forbundet, hvilket betyder, at hvis du har en tanke, vil der også være kropslige reaktioner, følelser og handlinger af forskellige art forbundet hermed. Ved at det forholder sig således (hvilket kognitive terapeuter mener), så kan der skabes forandringer i mennesket ved enten at forsøge at arbejde med personens tankerne, følelserne, krop eller handlinger. Det kan godt lyde lidt kryptisk, men det bliver mere klart, når man har arbejdet med det i en periode.

Mindfulness er en tilgang, hvor man forsøger at styrke fire områder: accept, tillid, venlighed og en åben ikke dømmende nysgerrighed. Man forsøger også, at styrke den enkeltes evne til at være til stede i nuet. Denne tilgang åbner op for at ens erkendelse og kendskab til sig selv bliver større, hvilket medfører, at man på en mere brugbar måde kan navigere gennem tilværelsen. Erfaringsmæssigt er det også en god tilgang når man gerne vil bruge den mere følelsesmæssige tilgang for herigennem at kunne assistere med en bedring, udvikling og/eller forandring. 

Der tales jævnligt om første, anden og tredje bølge indenfor den kognitive teori og metode. Disse begreber tilknyttes det historiske forløb, som den kognitive teori og metode hidtil har gennemgået. Første bølge udgjorde den adfærdsterapeutiske tilgang, anden bølge den kognitive og tredje bølge den mindfulnessbaserede og compassionfokuserede tilgang hvor accept, åben venlig nysgerrighed m.v. er helt centrale.   

 
De bagvedliggende psykologfaglige teorier
Hvorledes psykologen forstår menneske og dets bevæggrunde er farvet af de psykologfaglige teorier som psykogen især finder inspiration i. Her hos Institut for Psykisk Sundhed er disse ud over den ovenfor beskrevne kognitive teori: 
  • systemtisk og narrativ teori
  • evulolutionspsykologisk teori
  • psykodynamisk teori
  • eksistentialistisk teori

Hos Institut for Psykisk Sundhed er der ud over sundhedspsykologi også hele tiden en interesse for hvilke faktorer der gælder for alle mennesker – det såkaldt almen menneskelige. 

Generelt om forløb hos psykolog

Samarbejde mellem dig/jer der inviterer en psykolog med indenfor når der ønskes at opnås et effektivt resultat er helt centralt. Psykologen kan facilitere en udvikling og en bedring, forsøge at tjene dig/jer og din/jeres proces, men psykologen kan ikke skabe resultater. For at skabe resultater kræves der fra din/jeres side deltagelse, engagement og en indsats i processen.  For at gøre brug af en analogi:  Hvis du gerne vil blive bedre til en sportsgren og du hyrer en træner til at hjælpe dig med det. Træneren kan vise dig teknikker, tilgange, forsøge at motivere m.v., men det er måden hvorpå du arbejder med den viden, indsigt og engagement træneren tilbyder dig, som gør om du bliver bedre til sportsgrenen eller ej. 

Sagt på en anden måde: En psykolog kan ikke “fixe” dit problem, men psykologen kan tjene dig og din proces til at du opnår effektfulde og brugbare resultater. Dog skal også pointeres, at ligesom en brugbar og dygtig træner er bedre end en mindre god én af slagsen for at kunne opnå brugbare og ønskede resultater, så gælder det samme for psykologer. Så psykologens bidrag til din proces har bestemt også af central betydning for at have mulighed for, at opnå brugbare og virkningsfulde resultater.